Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældreråd

Årshjulet sikrer, at opgaverne til de sociale aktiviteter fordeles, og der er derfor ikke er behov for en udvalgt forældregruppe der påtager sig dette ansvar.

Der kan dog være fordele ved at etablere og vælge et forældreråd. Forældrerådet har altså ikke ansvar for praktiske opgaver i årshjulet.
Forældrerådet kan:

- opsamle informationer fra forældre og vurdere om der er tendenser der skal bringes op med årgangsteamet eller i forældregruppen

- være talerør mellem forældregruppen og årgangsteamet, hvis der opstår udfordringer med trivsel på tværs af klassen

- repræsentere forældrene, hvis årgangsteamet har brug for sparring

- stå for at arrangere et af årets to forældremøder

- støtte forældre der har svært ved at gå i dialog direkte med årgangsteamet

- bidrage til nye punkter på årshjulet, hvis det f.eks. vurderes, at der er behov for flere arrangementer der f.eks. understøtter trivsel i børne- eller forældregruppen.


Forældre i forældrerådet skal selvfølgelig kunne håndtere tavshedspligt og agere som fortrolige for de øvrige forældre. Forældrerådet kan være aktivt eller hvilende alt efter behov. Forældrerådet vælges på et forældremøde.

Hvis man har brug for at drøfte mulighederne i arbejdet med et forældreråd, så kan man tage fat i skolebestyrelsen.