Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anbefalinger fra skolebestyrelsen

Følgende anbefalinger kommer fra skolebestyrelsen og anbefalingerne er nedskrevet af flere årsager:

  • Ved at følge disse anbefalinger bidrager vi til implementering af skolens antimobbestrategi, da det i høj grad er de sociale aktiviteter omkring børnene, der er med til at skabe trivsel og dermed undgå mobning.

  • Erfaringer har vist, at der hvert år i de mindre årgange, bruges uforholdsmæssigt meget tid til forældremøderne på nogle af disse emner, og i praksis kan det også være for sent at få eksempelvis aftaler om fødselsdage og gaver på plads ved årets første forældremøde, da nogle børn allerede har haft fødselsdag inden mødet.

Det skal understreges at det er en blanding af fakta, regler og anbefalinger. Anbefalingerne er tænkt som en hjælp og en forklaring til nogle af de redskaber, vi bruger for at skabe det børneliv vi ønsker omkring vores børn på Gedved Skole. Hvis du er i tvivl om noget af det skrevne er en regel eller en anbefaling, må du endelig spørge årgangsteamet, ledelsen eller skolebestyrelsen.